Ligesom i Tyskland er 5. december en speciel dag i julemåneden for hollænderne. I Holland er der denne dag tradition for, at “Swarte Piet” – eller på dansk Sorte Pe(te)r – sætter en kurv med gaver uden for døren. På disse gaver er der små vers, som er underskrevet af den hollandske Sankt Nikolaus – Sinterklaas.
Sinterklaas er en forløber for den julemand, som vi kender herhjemme, og Swarte Piet er hans hjælper. Ifølge myten ankommer Sinterklaas og Swarte Piet med et dampskib fra Spanien den første lørdag efter 11. november. Hans ankomst fejres hvert år i Amsterdam med en stor parade, hvor man ser hundreder af Swarte Piets i bybilledet – efterfulgt af Sinterklaas, der rider bagest på sin hvide hest.
Der har i de senere år været en anelse polemik omkring Swarte Piet, fordi FN mener, at portrætteringen af den lille nissehjælper er racistisk og giver et forvrænget billede af det afrikanske folk. Mange hollændere mener dog ikke, at det er tilfældet.
Før når gaveuddelingen er overstået, rejser de – ifølge legenden altså – tilbage den 6. december. Med sig medbringer Sinterklaas altid en stor rød bog, hvori det står beskrevet, om børnene har været artige eller eller uartige i året, der er gået.
Med til traditionerne hører også, at de hollandske børn om aftenen inden sengetid sætter deres sko i vinduet – og i skoene har de såmænd lagt gulerødder til Sinterklaas’ hest. Gaverne fra Sinterklaas er en tak for gulerødderne til hesten.
I Holland minder måltiderne om traditionerne fra naboerne i Tyskland. Man går i kirke den 24. om aftenen, og først den 25. december er det tid til den helt store julemiddag. Den foretrukne spise består ofte af ribbensteg, kalkun eller kanin. Børnene sørger som regel for at gemme lidt af sulten, så de kan tage for sig af alle de søde sager, som hænger på juletræet.
Zalig kerstfeest!
